Musik, leg og liv er en praksisbog, som henvender sig bredt til medarbejdere indenfor specialområdet.
Den beskriver en pædagogisk metode til opbygning af tætte relationer. Bogen kan også give inspiration til leg og samvær med børn i dagpleje, vuggestue og børnehave.
Bogen henviser til 21 musiknumre indspillet af folkemusikgruppen Basseralle (se http://basseralle.dk).
Alle medarbejdere vil kunne hente inspiration i de kategoriserede og velbeskrevne aktiviteter. Se eksempler nedenfor.
Bogen kan bestilles på følgende måde:
1. Indbetal 250,00 kr. pr. bog samt evt. fragt 65,00 kr. via MobilePay til 2671 8640.
2. Send E-mail med angivelse af antal bøger, navn, adresse og evt. mobilnr.
3. Ved firmakøb angiv EAN - nr. og SE - /CVR-nr.
4. mailto: musiklegogliv@youmail.dk
”Musik, leg og liv” er en pædagogisk metode til opbygning af
tætte relationer i arbejdet med mennesker, som har vanskeligheder med tilknytningen til andre. I denne praksisbog konkretiseres grundlæggende temaer i det
relationelle arbejde. Det omfattende katalog af aktiviteter, som er inddelt i 6
kolonner, giver inspiration til at skabe nærvær og fællesskab gennem ganske
enkle former for udfoldelser med musik, leg og kropskontakt.
Aktiviteterne bygger på de to tilstandsformer, at ”være” og at ”gøre”, som hhv. tryghedsskabende og meningsskabende samvær. Denne opdeling refererer også til det parasympatiske nervesystem og det sympatiske nervesystem, som kan reguleres bevidst med samvær der dæmper eller vækker arousal.
I disse nonverbale samspil er der fokus på at danne sig erfaringer med hinanden. Udvekslingen foregår primært med kroppen og sanserne, fraværet af for mange ord skærper nærværet for begge parter.
Den nonverbale kommunikation foregår i flg. 3 typer af aktiviteter:
a/ Rytmespil og fælles bevægelser i takt til musik. b/ Små regelbundne lege med ting. c/ Tæt fysisk kontakt og afspænding med sanseredskaber.
I en travl hverdag er ”Musik, leg og liv” en hjælp til hurtigt at kunne etablere et trygt og genkendeligt møde med den enkelte borger, hvor regulering af opmærksomhed og følelser bliver en naturlig del af samværet.
”Musik, leg og liv” er let at gå til og kan bruges af forskellige faggrupper i deres respektive jobs.
Musik, leg og liv er en pædagogisk metode til opbygning af tætte relationer. Essensen i metoden kan sammenfattes i nogle overordnede tilgange, som danner baggrunden for at skabe en enkel og overskuelig praksis i arbejdet med mennesker, der har svært ved at udfolde deres ressourcer og forbinde sig med andre mennesker.
For at forstå borgerne er vi nødt til at se på os selv og på mennesket generelt: Hvad kendetegner os? Hvad er fælles for os? Hvad former os? Hvordan udfolder vi os? Hvad er vores behov? Hvordan udvikler vi os?
I det følgende har jeg beskrevet forskellige psykologiske forhold, som afsæt for at arbejde struktureret med at opbygge tætte relationer. Metodens praksis bygger på flg:
Tre medfødte kommunikative ressourcer
Musik: Allerede i fostertilstanden foregår der afgørende læringsprocesser, hvor fosteret er i stand til at danne mønstre i de konstante lydlige og kropslige påvirkninger. Én lyd er gennemgående, lyden af morens hjerteslag. Fosteret hører og mærker denne puls 26 millioner gange og lærer tidligt, at et stabilt hjerteslag er dets livline, et udtryk for dets fysiske velvære.
Derfor forbinder vi os med pulsen i musikken, som vi udfolder os kropsligt til på forskellige måder. Fosteret hører også lyde fra den ydre verden, det nyfødte barn genkender forældrenes sange og musik, som en forsmag på livet sammen med dem. Hørelsen som vores sociale sans udvikles allerede mens barnet ligger i morens mave.
Fysisk kontakt: Forældrene reagerer instinktivt på spædbarnets signaler og giver det den fysiske kontakt, som er afgørende for en normal udvikling. Gennem livet er en tryg fysisk kontakt med et andet menneske en betydningsfuld regulator af nervesystemet og en kilde til glæde og følelse af tilknytning. Dette gælder for både modtager og giver.
Leg: De tidlige samspil mellem forældre og barn har en legende karakter, hvor parterne eksperimenterer med efterligning af hinandens mimik og stemmelyde, afventning og turtagning, lydstyrke, opbygning af spænding mm. Legene bliver gradvist mere fysisk betonede og legesager inddrages som ”det fælles tredje” i relationen.
For børn der født med psykiske handikaps har læringsprocessen i fostertilstanden været anderledes og de kan ikke på samme måde som andre nyfødte børn påkalde sig den opmærksomhed de har brug for, deres deltagelse i ovenstående samspil er mere sporadisk.
Forståelsen af den vanskelige start på livet, som også har været stærkt præget af familiens sorg og bekymringer, giver samtidig en positiv retning for vores indsats. For alle børn er blevet holdt om, sunget til, kærtegnet og vugget i forældrenes arme, og kroppen husker og genkender de tidlige kontaktformer. Derfor er det så enkelt at vække de gode følelser, når vi tager udgangspunkt i de medfødte kommunikative ressourcer, som aktiviteterne i bogen bygger på.
De to tilstandsformer
Når vi er vågne vi befinder os i de to tilstande, ”væren” og ”gøren” Vi har brug for begge tilstande for at skabe en balance i vores udfoldelser i dagligdagen.
Starten af livet foregår i væren, barnet fremkalder med sine spæde udtryk denne tilstand i forældrene. Sanser og følelser kendetegner de tidlige samspil i væren, hvor barnets deltagelse overvejende er receptiv, modtagende. Handlinger, som i stigende grad bliver en del af barnets udforskning af omgivelserne og af sig selv, er en udvikling hen imod den aktive deltagelse i livet, i gøren.
I hverdagen med borgerne har det stor betydning, at vi hjælper dem med at få erfaringer med både at være sammen og at gøre noget sammen. I væren arbejder vi med at skabe tryghed, i gøren med at skabe mening. Med nogle borgere er det i starten kun den ene tilstandsform vi kan møde dem i, men det er muligt over tid at hjælpe dem til også at kunne tage imod påvirkninger i den anden tilstand. Væren handler om at nyde, mens gøren handler om at yde. Det er oftest pædagogen som inviterer til et samspil, men det vil altid være en fælles undersøgelse at finde frem til måder at forbinde sig med hinanden på, i gøren og i væren.
Gøremåderne
Det er hurtigt at danne sig et indtryk af, hvad der er muligt i en relation, med flg. tre pædagogiske handlemuligheder.
At gøre noget for en person: Vi kan stimulere synssansen med fx en kulørt vimpel, som vi bevæger foran en person. Eller en lydting, som stimulerer høresans og synssans samtidigt Opfattelsen af rum/retning trænes, når man går rundt i lokalet med fx en klokke. Stop op ind imellem og afvent en reaktion.
Sammen med meget sensitive personer må man fordybe sig i egen leg med fx at bygge et tårn af klodser, uden at tage øjenkontakt. Det giver mulighed for borgerens receptive deltagelse. Over tid vil nervesystemet vænne sig til aktiviteten og personens aktive deltagelse i legen bliver mulig. Skænke et glas vand, fortælle en historie og synge en sang er andre muligheder for at gøre noget godt for en borger.
At gøre noget på en person: Et kærtegn og et kram, som en drypvis kontakt i løbet af dagen, er altid godt. Rytmiske berøringer er en anden overskuelig form for fysisk kontakt, evt. til noget musik.
At gøre noget med en person: Trille med en bold, lave fælles bevægelser med en hularing, skiftes til at slå på en tromme mm. Dette er samvær, hvor den indre pulsfornemmelse aktiveres og der opstår en gensidig oplevelse af tempo og flow i legen, en fornemmelse af timing, hvor parterne synkroniserer sig med hinanden.
Udviklingsspiralen
Gentagelse af en lille hændelse fører efterhånden til genkendelse af hændelsen. Hen ad vejen får begge parter erfaringer med måden at være sammen på, som de kommer til at kende hinanden igennem og som bliver til en fælles forventning i mødet: ”Det her kan vi to dele med hinanden.” Nervesystemet falder til ro, når vi på forhånd har et indre billede af, hvad der skal ske. I det fælles nu, hvor parterne lykkes med at dele noget med hinanden, opstår den dybere følelsesmæssige forbindelse mellem dem.
- Som det fremgår af ovenstående, er det nogle ganske enkle principper som danner basis for at opbygge trygge relationer. For begge parter har enkeltheden og genkendeligheden i samværet stor betydning. Når borger og medarbejder ved, hvad det er de kan sammen, opstår tilknytningen helt af sig selv. De genkender hinanden i den måde de mødes på, om det så er berøring, en sang medarbejderen synger eller at bygge et tårn sammen. Enkeltheden skaber dybde i relationen. HUSK ALTID PÅ DET!
INSTRUMENTER OG REDSKABER
Det er i sig selv inspirerende at have et stort udvalg af ”samspilsting” at vælge mellem. Noget kan ikke købes for penge, men kan hurtigt laves for næsten ingen. Det er ind imellem de bedste redskaber til samvær med et enkelt indhold.
Billederne og beskrivelser af de enkelte ting kan inspirere til at opbygge et repertoire af aktivitetsting til samværet med de meget forskellige borgere: der skal være noget til alle. Det er værdifulde pædagogiske og terapeutiske redskaber, og det er kun medarbejdere, som har adgang til dem. Respekten for egne og kollegers samvær med borgerne afspejles i den måde, som alle tager ansvar for at passe på de fælles ting. Dette er forudsætningen for at lykkes med at skabe et forudsigeligt og genkendeligt indhold i relationen med den enkelte borger.
Instrumenter:
a/ Klangstaven. Den anslås med en filtkølle og har dejlige vibrationer. Klangstaven kan placeres i hånden, på brystet, på maven og andre steder.
b/ Femtonet kalimba. Kan spilles med højre og venstre tommelfinger. Alle kan spille på den, tonerne er afpasset, så de passer sammen i en pentaton-skala. Kalimbaen kan bruges til at skabe opmærksomhed og en dejlig stemning, og den kan placeres på kroppen, som ovenfor beskrevet.
c/ Cabassa. Det er et rytmeinstrument, som også kan bruges receptivt til taktilberøring af fingre, hænder og andre steder på kroppen.
d/ Maraccas. Nogle kan spille i takt til musikken. Med andre kan en maracca bruges som en sanseoplevelse, hvor medarbejderen spiller forsigtigt foran ansigtet og ved ørerne eller går rundt i lokalet og laver lyde med den. Stop op ind i mellem og afvent en reaktion fra deltageren.
e/ Rainstick. Der findes mange typer af rør, som har kugler eller frø indeni, der løber ned i den anden ende, når de vippes op og ned. Nogle borgere kan være med i en fælles vippebevægelse med en rainstick. Naturudgaver lavet af kaktus har en fascinerende og beroligende lyd.